Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Grundlæggende oplysninger

Om skolen

Lind skole er én blandt to skoler i Lind og er geografisk placeret ca. 3 km. syd for Herning. 

Skolen har ca. 740 elever og 90 medarbejdere. 

Lind Skole er 2-3 sporet i grundskolen (0. -6. klasse) og 4 sporet i udskolingen. 

Elever fra Højgårdskolen, Fasterholt og Arnborg/Kølkær overgår til Lind Skole efter 6. klasse. 

Vi samarbejder med Højgårdskolen, Fasterholt og Arnborg/Kølkær for at skabe den bedst mulige overgang fra grundskolen til udskolingen. 

Til skolen hører desuden Lindetræets SFO og Klubben NO 41. 

Lindetræets SFO rummer ca. 170 børn fra 0.-1. årgang. Den 1. juni kommer førskolebørnene fra børnehaverne Koustrupgård og Toftegården. 

Klubben NO 41 hører til i bygninger på Kollundvej 41 og er SFO for ca. 120 børn fra 2. - 4. årgang. 

”Vi er en skole med fokus på både hoved, hænder og hjerte” 

Lind Skole har faglige vejledere ansat på skolen (ordblinde, matematik, læsning, naturfag, AKT, bibliotek, sprog). De faglige vejledere har særlige uddannelser inden for et specifikt fagligt område og kan derfor vejlede kollegaer i såvel fagfaglige som trivselsmæssige anliggender. 

Vi har trivselspædagoger på skolen som bl.a. arbejder i undervisningen med elever i udsatte positioner. Derudover har de ansvaret for Ækvator som er et trivselslokale på skolen. Ækvator er åbent for udvalgte elever i fri kvarterene og i en del undervisningslektioner alle skoledage.